Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kaffe

Oprindelige forfattere AAst, EL, IbFri, JFak og SChr Seneste forfatter Redaktionen

Kaffe.

Kaffe.

kaffe, Coffea, slægt af små træer eller buske tilhørende krapfamilien med ca. 125 arter udbredt i lavlands- og bjergregnskove i den gamle verdens troper, flest i Afrika. Bladene er modsatte, læderagtige og lancetformede med lange akselblade. De cremefarvede eller hvide blomster er duftende og sidder i tætte blomsterstande i bladhjørnerne; kronen har svagt tragtformet rør med 5-8 kronflige og et tilsvarende antal støvbærere i røret, gennem hvilket en lang griffel rager op.

Duft og farve antyder, at kaffeblomsterne bestøves af insekter, der er aktive om natten. De modne frugter, kaffebær, er røde stenfrugter med to frø, hvis stenkerne, hornskallen eller pergamentlaget, er ganske tynd og omgiver den tynde frøskal, sølvhinden. Kaffebønner er de hårde frøhvider, der bliver brune og aromatiske ved ristning.

Ordet kaffe kommer via tysk Kaffee og fransk café fra arababisk qahwa 'kaffe, vin'. Ordet er vist beslægtet med qahiya 'miste appetitten', på grund af kaffens og alkoholens evne til at fratage en appetitten ved overdreven indtagelse.

Den ældste dyrkede art er arabicakaffe, Coffea arabica, der stammer fra Sydvestetiopien, hvor arten findes vildtvoksende og i et meget højt antal dyrkede former, hvoraf nogle undertiden dyrkes som stueplanter.

Annonce

Arabicakaffe vokser bedre i bjergegne ved større højder end andre arter. De øvrige almindeligt dyrkede arter, bl.a. robustakaffe, C. canephora, og liberiakaffe, C. liberica, stammer fra regnskovsområderne i det centrale og vestlige Afrika.

Kaffe. Kaffebønner.

Kaffe. Kaffebønner.

Kaffe som drik

Ristede og formalede kaffebønner overhældt med kogende vand giver en aromatisk drik, der bl.a. indeholder koffein. De fleste kaffetyper i handelen er blandinger, hvis smag afhænger af bønnernes art, sort og voksested samt af ristningsgraden. I Norden, som konsumerer mere kaffe pr. person end andre regioner, anvendes en middelkraftig ristning, mens Frankrig og især Italien foretrækker en kraftig ristning til brygning af bl.a. espresso.

Kaffe findes i forskellige former, bl.a. som opløselig pulverkaffe fremstillet ved koncentration og forstøvningstørring af stærk kaffe; en mere kostbar variant fjerner vandet ved frysetørring. For at fjerne kaffens stimulerende virkning på centralnervesystem og kredsløb fremstilles koffeinfri kaffe ved at udtrække koffein fra bønnerne inden ristning.

Af pris- eller forsyningsmæssige årsager har der undertiden været anvendt forskellige former for kaffeerstatninger (kaffesurrogat, kaffetilsætning). I 1930'ernes kriseår erstattedes op mod halvdelen af bønnemængden med surrogat, som fremstilledes ved ristning og formaling af fx korn, roe, cikorierod eller bygmalt (maltkaffe); de førende mærker var Richs og Danmark. Under 2. Verdenskrig var kaffedrikken overvejende lavet alene af surrogat, undertiden tilsat syntetisk kaffearoma. Efter krigen er kaffeerstatning stort set gået af brug.

Sort kaffe og varianten iskaffe.

Sort kaffe og varianten iskaffe.

Sundhedsaspekter

Kaffe indeholder stoffer, der stimulerer centralnervesystem, kredsløb og stofskifte. En kop stærk kaffe kan indeholde 100-200 mg koffein, som virker opkvikkende, øger puls og blodtryk samt stimulerer fedt- og glukoseforbrændingen hos personer, der sjældent drikker kaffe. Ved daglig kaffedrikning svinder kredsløbs- og stofskiftevirkningerne, hvorimod den opkvikkende virkning bevares. Ved pludseligt ophør med kaffedrikning kan der opstå koffeinabstinenssymptomer i form af hovedpine og træthed.

Hvis kaffen koges og nydes uden filtrering, kan overdreven kaffedrikning øge blodets indhold af kolesterol og forekomst af blodprop i hjertet (myokardieinfarkt). Dette skyldes ikke indholdet af koffein, men de kolesteroløgende stoffer kahweol og cafestol. Disse stoffer tilbageholdes imidlertid af et kaffefilter, hvorfor filterkaffe næppe har nogen ugunstig virkning på kredsløbet.

Koffeinfri kaffe foretrækkes af personer, der bliver søvnløse efter indtagelse af almindelig kaffe, men indebærer i øvrigt ikke sundhedsmæssige fordele. Overdreven kaffedrikning kan hos gravide medvirke til lavere fødselsvægt hos barnet, men et moderat dagligt forbrug af filterkaffe er ikke forbundet med øget forekomst af sygdomme.

Kulturhistorie

Man ved ikke med sikkerhed, hvornår kaffens stimulerende virkning blev opdaget. Legenden siger, at munke i det sydlige Etiopien i 800-t. via hyrder blev gjort opmærksom på, at geder blev livlige efter at have indtaget kaffebønner. Munkene fremstillede følgelig et afkog, kaffen, som gjorde det muligt for dem at holde sig vågne under de natlige bønner. Fra Etiopien nåede kaffen formodentlig i 1400-t. til Yemen og derfra i begyndelsen af 1500-t. bl.a. til Mekka, hvorfra drikken bredte sig til den øvrige islamiske verden. I 1600-t. nåede kaffen Rom og Venezia og siden også til de store europæiske søhandelsbyer. I 1671 blev kaffen via det nederlandske Ostindiske Kompagni bragt til Java med henblik på dyrkning og snart derpå til Indien. Siden midten af 1700-t., visse steder fra 1800-t., er den udbredt i vidtstrakte områder i Latinamerika, bl.a. Brasilien, Colombia og Centralamerika.

I Europa blomstrede i 1600- og 1700-t. en rig kaffehuskultur. I Danmark har man kendt til kaffe siden 1660'erne, og i midten af 1700-t. var kaffe med mælk og sukker en almindelig drik i byerne og i nogen udstrækning tillige på landet. I løbet af 1800-t. optog arbejdere og bønder også skikken.

I sammenhæng med fremvæksten af afholdsbevægelserne i anden halvdel af 1800-t. har kaffedrikning i Norden udviklet sig til at danne basis for selskabelighed. Ved kaffebordet, som også er et vigtigt element ved folkelige møder og sammenkomster, bydes desuden på kager og wienerbrød. I de senere år er forbrugsmønstret ændret; uden særlig anledning indtages adskillige kopper kaffe i dagens løb såvel på arbejdspladsen, i hjemmet og på café. Se også mokka.

Verdensproduktion og - handel

Verdens produktion af "grønne kaffebønner" var ca. 8,8 mio. t (2012), hvoraf ca. 3,9 mio. t kom fra Sydamerika, 2,6 mio. t fra Asien og ca. 1 mio. t fra hhv. Afrika og Mellemamerika.

Fordelt på lande kom hovedparten fra Brasilien (34 % af den totale mængde), efterfulgt af Vietnam (15 %), Indonesien (7 %), Colombia (5 %) og Etiopien (3 %). Produktionen er siden 1990'erne steget i Sydamerika og Asien, navnlig i Brasilien og Vietnam.

Næsten 75 % af produktionen indgår i verdenshandelen. De største eksportlande er Brasilien og Vietnam. Det er især store, rige industrilande, der er storimportører; USA, Tyskland, Japan, Italien, Belgien, Frankrig og Spanien står for næsten halvdelen af importen.

Kaffeproducenterne plages af svingninger i såvel udbytter som pris. Man har forsøgt at stabilisere prisen på mange måder, fx ved prisaftaler, ødelæggelse af store dele af høsten og indførelse af kvoter. En international kaffeaftale var i kraft 1963-68 og 1968-73; den har vist sig vanskelig at videreføre.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Astrup, Estrid Liljedahl, Ib Friis, Jørgen Fakstorp, Sofus Christiansen: kaffe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102971