Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mispel

Oprindelige forfattere KIC og OCal Seneste forfatter Redaktionen

mispel, Mespilus, slægt i underfamilien Amygdaloideae i rosenfamilien. Slægten har kun én art, mispel (Mespilus germanica), der er naturligt udbredt i Sydeuropa og Vestasien. Det er et 3-4 m højt, bredkronet træ med store, hvide blomster, der sidder enligt i spidsen af skuddene. Frugterne, stenæbler, er brunlige, runde og noget sammentrykte i den ene ende med blivende bægerblade, der sidder som en krans yderst på frugten.

Ordet mispel kommer af græsk mespilon (træet) eller mespile (frugten), af ukendt opr.

Mispel dyrkes især som prydtræ, da frugterne er sure og bitre i rå tilstand. Smagen mildnes efter frost, hvorefter frugterne kan anvendes til gelé og syltning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ib Christensen, Ole Callesen: mispel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126179