Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

blåbær

Oprindelig forfatter OCal Seneste forfatter Redaktionen

Blåbær.

Blåbær.

blåbær, buske fra lyngfamilien; naturligt udbredt på sure sandjorder og i højmoser. Den i Europa vildtvoksende blåbærart, Vaccinium myrtillus, er 15-40 cm høj og bærer i sensommeren modne, blåduggede bær på ca. 0,25 g; den findes i skovlysninger og på hedeområder.

I haver dyrkes højbusket blåbær (amerikansk blåbær), Vaccinium corymbosum, hvoraf mange sorter har bær på over 2 g. Blåbær er en surbundsplante og bør plantes i et ca. 100 l stort hul, som er fyldt med ukalket sphagnum og plantedele. Den tåler ikke udtørring.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Callesen: blåbær i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48706