• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tyge W. Böcher

Oprindelig forfatter FoxM Seneste forfatter Redaktionen

Tyge W. Böcher i det arktiske væksthus i Botanisk Have, København. I baggrunden blomstrer nogle eksemplarer af arktisk guldblomme, en art, der på Grønland er meget variabel.

Tyge W. Böcher i det arktiske væksthus i Botanisk Have, København. I baggrunden blomstrer nogle eksemplarer af arktisk guldblomme, en art, der på Grønland er meget variabel.

/@api/deki/files/3954/=ud_a_68755.mp3?revision=2

Tyge W. Böcher, Tyge Wittrock Böcher, 1909-1983, dansk botaniker, professor ved Københavns Universitet 1954-79. Böcher forenede banebrydende forskning og inspirerende undervisning med en omfattende viden uden for sit fag. Ekspeditioner til Grønland og forsøg med landets plantearter førte til en disputats om disses arvelighedsforhold, adaptationer og indvandringshistorie. På hans initiativ opførtes i Københavns Universitets Botaniske Have i 1958 verdens første forsøgsvæksthus, hvor vækstbetingelserne kunne tilnærmes de arktiske. Arbejdet med Grønlands fjeldflora førte naturligt til studiet af plantesamfund i europæiske bjergegne, og Böcher fik oprettet en forsøgsmark, hvor arter fra forskellige egne kunne dyrkes under ens vilkår. Efter en ekskursion til Argentina indgik også planter derfra i hans forskning. Med danske og udenlandske kolleger arbejdede han bl.a. med naturfredning og med organiseringen af det store værk Flora Europaea.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Fox Maule: Tyge W. Böcher i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 1. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52976