Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Olaf Galløe

Oprindelig forfatter S-ESO Seneste forfatter Redaktionen

Olaf Galløe, 1881-1965, dansk botaniker med speciale i lav (likener). Han var elev af Eugen Warming, og dennes påvirkning i retning af biologiske og økologiske studier kom til at præge hans tankegang. I 1908 udkom Danske Likeners Økologi, et banebrydende arbejde, som dannede grundlaget for hans store værk Natural History of the Danish Lichens, 1-9 (1927-54) med undertitlen Original investigations based on new principles. Et afsluttende bind ti udkom efter hans død, i 1972. Til værket udførte han over 1000 tegninger. Lavarter kan være svære at definere; Galløe fandt, at man kunne bruge en udtømmende beskrivelse af såvel den ydre morfologi som den mikroskopiske anatomi til sammenligning med andre laver.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven-Erik Sandermann Olsen: Olaf Galløe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81881