Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mogens Skytte Christiansen

Oprindelig forfatter S-ESO Seneste forfatter Redaktionen

Mogens Skytte Christiansen, 1918-1997, dansk botaniker og mikrobiolog. Bibliotekar ved og leder af Botanisk Centralbibliotek fra 1952 og fra 1962 lektor i plantesystematik og nomenklatur ved Københavns Universitet. Skytte Christiansen har skrevet en del mindre afhandlinger om likener, og i 1972 færdigredigerede og udgav han bind ti af Olaf Galløes store likenværk, Natural History of the Danish Lichens. 1958-59 udkom standardværket Danmarks vilde Planter. Med et udvalg af vore nordiske nabolandes flora, 1-2, med tegninger af Henning Anthon (1916-2000). Skytte Christiansen har desuden skrevet en række populære floraværker, bl.a. Flora i farver (1962), ligeledes med tegninger af Anthon, trykt i mere end ti oplag og 300.000 eksemplarer samt i flere udenlandske udgaver.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven-Erik Sandermann Olsen: Mogens Skytte Christiansen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56892