Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Michael Broberg Palmgren

Oprindelig forfatter IbFri Seneste forfatter Redaktionen

Michael Broberg Palmgren, indtil 2011 Michael Gjedde Palmgren, f. 1957, dansk plantefysiolog, uddannet ved Københavns Universitet og Lunds Universitet; professor i plantefysiologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet fra 1998.

Michael Palmgren har især beskæftiget sig med ionpumper og andre former for stoftransport på tværs af cellemembraner i gærceller og hos højere planter. Inden for disse felter har han hovedsagelig arbejdet med de biokemiske processer, der driver stoftransporten, ved at frembringe den fornødne energi til processerne. Han har også studeret den genetiske kontrol af de enzymer, der varetager membrantransportens kemiske processer.

Michael Palmgren er medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Friis: Michael Broberg Palmgren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137866