• Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

Matthias de l'Obel

Seneste forfatter Redaktionen

Matthias de l'Obel, Matthaeus Lobelius, 1538-3.3.1616, fransk læge og botaniker, der arbejdede i Holland og Belgien og fra 1584 til sin død var kgl. botanograf hos Jakob 1. i England.

Hans vigtigste værker er Stirpium adversaria (Notater om planterne) fra 1571 og de to store urtebøger Plantarum seu stirpium historia (1576) og Plantarum seu stirpium icones (1581).

Stirpium adversaria, der indeholder en beskrivelse af ca. 1200 planter, er en milepæl i moderne botanik, idet der her for første gang optræder en inddeling i grupper baseret på indbyrdes slægtskab mellem planterne. Selvom han ved bestemmelserne hovedsagelig lod sig lede af bladenes form, lykkedes det alligevel for l'Obel at foretage grupperinger, bl.a. af enkimbladede og tokimbladede, som meget ligner det, der i dag anses for systematisk korrekt.

Annonce

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object



    • Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Matthias de l'Obel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik