Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joseph Gärtner

Oprindelig forfatter S-ESO Seneste forfatter Redaktionen

Joseph Gärtner, 1732-1791, tysk botaniker. Gärtner blev 1761 professor i anatomi i Tübingen, men udnævntes 1768 til professor i botanik og direktør for den botaniske have i Skt. Petersborg. Han vendte 1770 tilbage til sin fødeby Calw nær Stuttgart, hvor han nedsatte sig som læge. Her fortsatte han sine botaniske studier og er især berømt for sit værk De fructibus et seminibus plantarum, 1-2 (1788-91). På grundlag af materiale hovedsagelig leveret af Joseph Banks og den svenske opdagelsesrejsende Carl Peter Thunberg (1743-1828) beskrev og afbildede han mere end 1000 planteslægters frø og frugter, og her skildres for første gang den virkelige forskel mellem de lavere planters sporer og blomsterplanternes frø.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven-Erik Sandermann Olsen: Joseph Gärtner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87600