Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johann König

Oprindelig forfatter S-ESO Seneste forfatter Redaktionen

Johann König, 1728-1785, dansk læge og botaniker, født i Litauen. König kom til Danmark i 1748 og studerede fra 1757 medicin og botanik i Uppsala, bl.a. som privatelev hos Linné. Han kom i 1767 til Tranquebar, hvor han levede resten af sit liv som læge og missionær. Han foretog lange planteindsamlingsrejser i Indien og Thailand (1779) og Ceylon (1781). König er en af 1700-t.s største plantesamlere, og et meget stort og veldokumenteret materiale fra Tranquebar, Thailand og Ceylon opbevares nu i Botanisk Museum i København. Se også dværgsyre.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven-Erik Sandermann Olsen: Johann König i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113403