Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Göran Wahlenberg

Oprindelig forfatter S-ESO Seneste forfatter sthornval

Göran Wahlenberg, 1.10.1780-22.3.1851, svensk botaniker, professor ved Uppsala universitet fra 1829.

Göran Wahlenbergs store sammenlignende undersøgelser af vegetationen, klimaet og jordbundens beskaffenhed gør, at han sammen med Alexander von Humboldt regnes blandt plantegeografiens grundlæggere.

Resultatet af Göran Wahlenbergs mange rejser i Sverige og Europa er beskrevet i en række floraer, bl.a. Flora Lapponica (1812) og Flora Svecica (1824).

Annonce

Af andre værker af Göran Wahlenberg kan nævnes De vegetatione et climate in Helvetia septentrionali (1813) og Flora carpatorum principalium (1814), der er meget detaljerige og indeholder mange planteanatomiske, -fysiologiske og -geografiske oplysninger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven-Erik Sandermann Olsen: Göran Wahlenberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181760