Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lungeurt

Oprindelig forfatter VDa Seneste forfatter Redaktionen

Lungeurt. Himmelblå lungeurt har smalle, lancetformede grundblade (tv.), mens de to øvrige danske arter har æg-hjerte-formede grundblade. I midten jordstængel med rødder og blomstrende skud. Øverst th. blomst med femlappet krone og bæger med lange, spidse tænder. Nederst th. endestillet svikkel med først røde, senere rent blå blomster. Himmelblå lungeurt er 15-30 cm høj. Den forekommer i Mellem- og Østeuropa; i Danmark, hvor den er fredet, findes den i dag kun ved Kyndby på Sjælland, hvor den vokser på en kalkholdig, solrig overdrevsskrænt.

lungeurt, Pulmonaria, planteslægt i rubladfamilien med 14 arter i Europa. Det er flerårige urter, som blomstrer tidligt om foråret. De tragtformede blomster er først røde, senere blå og er enten lang- eller kortgriflede (se heterostyli).

Tre arter er vildtvoksende i Danmark: almindelig lungeurt (Pulmonaria obscura), der er ret almindelig på frodig muldbund i løvskove, samt hvidplettet lungeurt (P. officinalis) og himmelblå lungeurt (P. angustifolia), der begge er meget sjældne. Navnlig hvidplettet lungeurt brugtes i middelalderen som lægeurt mod lungesygdomme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vilhelm Dalgaard: lungeurt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119027