Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hassel

Oprindelige forfattere IbFri og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Hassel. Gren af alm. hassel (Corylus avellana) med nødder .

Hassel. Gren af alm. hassel (Corylus avellana) med nødder .

hassel, Corylus, slægt af store buske eller små træer i hasselfamilien, som i dag regnes for at være en del af birkefamilien. Der vokser ca. 15 arter i tempererede dele af den nordlige halvkugle, heraf tre i Europa. De fleste arter indgår i underskoven i løv- eller nåleskov.

Bladene er store og spredte, blomsterne er enkønnede rakler med både hun- og hanlige blomsterstande på samme plante. Hanraklerne er cylindriske og udvikles om efteråret før blomstringen for at åbne sig i det tidlige forår. Hunraklerne er meget korte og overvintrer beskyttet af knopskæl i blomsterknopper. Ved blomstringen strækker hunraklernes akse sig lidt, men raklen forbliver under hele blomstringen indesluttet i knoppen, og kun de to lange, røde støvfang fra hver blomst rager ud af knoppen.

Hassel. Røde grifler på hunblomster øverst og hanrakler nederst.

Hassel. Røde grifler på hunblomster øverst og hanrakler nederst.

Frugtanlægget består af to rum, hvert med et frøanlæg; under frugtudviklingen forsvinder skillevæggen normalt, men rester kan undertiden findes i den modne nød som blødt væv; det sker, at begge frøanlæg udvikles ("filippinenød"). Hunblomsternes forblade udvikler sig under frugtmodningen til en tætsluttende klokke- eller rørformet dannelse, en "hase", fra hvilken den forveddede nød først løsnes meget sent. Frøet, der normalt fylder frugtskallen helt ud, har ingen frøhvide, men oplagrer næringsstoffer, bl.a. i fede olier, i de store kimblade.

Annonce

I Danmark er alm. hassel, Corylus avellana, meget almindelig i kratskove, langs skovbryn og hegn samt dyrket. Alm. hassel er tidligt indvandret til Danmark og blev dominerende i Hassel-fyrre-tidens skove. Den er udbredt i hele Europa, bortset fra de nordligste egne af Skandinavien og Rusland; arten når mod øst til Ural og mod sydøst til Kaukasus og Tyrkiet.

Hasselnødder.

Hasselnødder.

Hassel har især tidligere været dyrket i særlige gærdselsskove, også kaldet båndkæppeskove eller stubhaver. Ved stadig at skære hasselbuskene ned frembragte man lange, bøjelige skud, der var velegnet til fletning af gærder og hegn eller til at binde om tønder.

Selvsåede træer giver som regel små nødder, og i stedet dyrkes en mængde varieteter, som især varierer mht. nøddernes form og størrelse og skallens hårdhed; sorten lang tidlig Zeller er den mest frugtbare under danske forhold, men hassel dyrkes kun få steder i større stil. Andre dyrkede arter er lambertsnød, C. maxima, der dyrkes for sine store nødder; den er hjemmehørende på Balkan og i Tyrkiet. Veddet af tyrkisk hassel, C. colurna, der vokser i samme områder som lambertsnød, har været anvendt til finerarbejder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Friis, Lars Serritslev: hassel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89288