Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hyldegøgeurt

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Hyldegøgeurt. Planterne har fligede rodknolde. Bladene er lancetformede og butte i spidsen. Blomsterne sidder tæt sammen i et aks; de er enten gule eller røde med røde prikker på læben.

Hyldegøgeurt. Planterne har fligede rodknolde. Bladene er lancetformede og butte i spidsen. Blomsterne sidder tæt sammen i et aks; de er enten gule eller røde med røde prikker på læben.

hyldegøgeurt, Dactylorhiza sambucina, art af gøgeurt, der stammer fra det sydlige og centrale Europa. I Danmark er den meget sjælden, i tilbagegang og ligesom alle andre vildtvoksende orkidéer fredet. Den vokser på åbne overdrev og hedebakker.

Hyldegøgeurt bliver op til 30 cm høj og findes i to former med hhv. røde og gule, 15 mm store blomster siddende tæt sammen i et 5-10 cm langt aks. Den blomstrer i maj-juni. Planten er kraftigt bygget med brede blade. Se også gøgeurt og orkidéfamilien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
hyldegøgeurt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=301573