Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gladiolus

Oprindelige forfattere IbFri og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Gladiolus dyrkes i bl.a. Holland og Tyskland til fremstilling af afskårne blomster og blomsterløg.

Gladiolus dyrkes i bl.a. Holland og Tyskland til fremstilling af afskårne blomster og blomsterløg.

Gladiolus, gladiolus, slægt i irisfamilien med ca. 260 arter i Europa, Mellemøsten og Afrika; findes især i bjerge. Planten udgår fra en knold omgivet af skæl, har flade, toradede, sværdformede blade og en lang, endestillet blomsterstand med store, krummede, ensymmetriske og stærkt farvede blomster, der som regel er orange eller rødlige.

Ordet gladiolus er latin, dim. af gladius 'sværd', efter bladformen.

Gladiolus dyrkes som staude og bruges til fremstilling af afskårne blomster; de dyrkede planter er forædlede hybrider mellem arter fra Sydafrika.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Friis, Lars Serritslev: Gladiolus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84228