Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

urtebog

Oprindelig forfatter IbFri Seneste forfatter Redaktionen

Urtebog. Tv. illustration til afsnittet om planteslægten Narcissus i Jacob Meydenbachs Hortus sanitatis fra 1491, der indeholder nogle af de ældste bogtrykte illustrationer af planter. Her har myten om den selvoptagne yngling Narcissus smittet af på illustrationen af en påskelilje, så små mennesker dukker frem fra blomsterne. Th. træsnit fra Pietro Andrea Mattiolis Commentarii (1554), der er formet som en serie kommentarer til Dioskorides' værk fra oldtiden. Illustrationerne viser hhv. glat vejbred (Plantago major), der fortsat er det videnskabelige navn for planten, og lancetvejbred (P. lanceolata), på tavlen kaldet P. minor. Træsnittene i Mattiolis værk repræsenterer et af den botaniske illustrationskunsts højdepunkter ved deres fine komposition, klare streg og naturtro gengivelse.

Urtebog. Tv. illustration til afsnittet om planteslægten Narcissus i Jacob Meydenbachs Hortus sanitatis fra 1491, der indeholder nogle af de ældste bogtrykte illustrationer af planter. Her har myten om den selvoptagne yngling Narcissus smittet af på illustrationen af en påskelilje, så små mennesker dukker frem fra blomsterne. Th. træsnit fra Pietro Andrea Mattiolis Commentarii (1554), der er formet som en serie kommentarer til Dioskorides' værk fra oldtiden. Illustrationerne viser hhv. glat vejbred (Plantago major), der fortsat er det videnskabelige navn for planten, og lancetvejbred (P. lanceolata), på tavlen kaldet P. minor. Træsnittene i Mattiolis værk repræsenterer et af den botaniske illustrationskunsts højdepunkter ved deres fine komposition, klare streg og naturtro gengivelse.

urtebog, håndbog til identifikation af lægeplanter med oplysning om deres virkning. Ældste bevarede urtebog fra den europæiske kulturkreds er Pedanios Dioskorides'De materia medica (100-t.).

Urtebøger var blandt de første trykte bøger, der var rigt illustreret. Illustrationerne blev ofte kopieret efter ældre værker, hvorved ligheden med virkelige planter efterhånden gik tabt, og opdigtede træk blev føjet til som i Jacob Meydenbachs Hortus sanitatis (1491). Derimod indeholder de klassiske urtebøger af Pietro Andrea Mattioli, Otto Brunfels, Hieronymus Bock og Leonard Fuchs, alle fra midten af 1500-t., fremragende originale træsnit.

Samtidig med de seriøse urtebøger med tidens bedste viden om lægeplanter og deres virkning udkom mange, der videreførte den middelalderlige signaturlære, bygget på overfladisk lighed mellem lægeplanter og de menneskelige organer, de hævdedes at virke på.

Annonce

Danske urtebogsforfattere er fx Henrik Harpestreng (1200-t.) og Henrik Smith (1500-t.). I 1600-t. blev urtebøgernes videnskabelige betydning overtaget af specialiserede botaniske værker og farmakopéer, men populære urtebøger udkommer stadig.

Se også botanik (historie) og naturmedicin.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Friis: urtebog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177518