Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tokimbladede

Oprindelige forfattere AStr og IbFri Seneste forfatter Redaktionen

tokimbladede, Dicotyledonae, dækfrøede planter med ca. 200.000 arter, hvoraf omtrent halvdelen er vedplanter. De stammer fra tokimbladede former og er således ikke en naturlig gruppe; se fylogeni og dækfrøede.

Ved frøets spiring udvikles en kimplante med to kimblade; kimroden, der er til stede allerede i frøet, udvikles til en vedvarende hovedrod. I stænglen sidder karstrengene i krans eller danner en cylinder omkring den centrale marv. Hos vedplanter er der indskudt en vækstzone mellem karstrengenes xylem (vedvæv) og phloem (sivæv); celledeling i denne zone fører til sekundær tykkelsesvækst af stænglen. Bladene er meget variable, men oftest fjerstrengede og differentieret i fod, stilk og plade. I blomsterstanden har hver blomst normalt to forblade, og blosteret er oftest fem- eller firetalligt. Hos de fleste grupper har pollenkornene tre eller flere åbninger (aperturer).

Store og vigtige grupper af tokimbladede planter er bl.a. ranunkel-, korsblomst-, ærteblomst-, læbeblomst- og kurvblomstfamilierne. De en- og tokimbladede planter er antagelig udviklet fra en fælles stamform, der havde flest træk tilfælles med de tokimbladede. En del formodet primitive tokimbladede, fx åkandefamilien, har ligheder med visse grupper blandt de enkimbladede, især skebladordenen. Omdiskuteret er også ligheden mellem peberfamilien (tokimbladet) og arumfamilien (enkimbladet); det er usikkert, i hvilket omfang disse ligheder skyldes egentligt slægtskab eller konvergent udvikling (se konvergens).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid, Ib Friis: tokimbladede i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172785