Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sukkulent

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Redaktionen

Figenkaktus. Opuntia ficus-indica.

Figenkaktus. Opuntia ficus-indica.

sukkulent, saftplante, plante, der oplagrer vand i fortykkede stængler eller blade. Hos stængelsukkulenter, fx arter af kaktus og vortemælk, er bladene ofte stærkt reducerede og kan være omdannet til torne. Sukkulenter vokser i tørre og varme områder og er særlig fremtrædende i ørkenagtig vegetation, fx i det sydvestlige USA og Karroo i det indre af Sydafrika.

Ordet sukkulent kommer af latin suc(c)ulentus 'fuld af saft', afledning af suc(c)us 'saft'.

I Danmark forekommer små, urteagtige bladsukkulenter i stenurtfamilien. Kaktuslignende stængelsukkulenter forekommer foruden i kaktusfamilien også i andre, ikke nærmere beslægtede plantegrupper, fx i vortemælk- og svalerodfamilierne, og er et godt eksempel på konvergent udvikling (se konvergens).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid: sukkulent i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166869