Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

særbo

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Redaktionen

særbo, tvebo, plante med enkønnede blomster, der er fordelt på særskilte hanlige og hunlige individer. Afledt af det latinske dioica, fx i Urtica dioica (stor nælde), taler man også om dioeciske planter. I Linnés seksualsystem blev sådanne planter henført til en egen klasse, nr. 22, Dioecia. De udgør dog næppe en naturlig systematisk gruppe, idet særboarter kan optræde i forskellige familier og slægter, hvor de fleste arter ellers har sædvanlige tvekønnede blomster. Flere buske og træer er særbo, fx ene, taks, poppel og havtorn; eksempler blandt urteagtige planter er kattefod og multebær. Se også sambo.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid: særbo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168696