Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

frøplanter

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Redaktionen

frøplanter, fanerogamer, Spermatophyta, den dominerende og mest differentierede gruppe af landplanter. I Linnés seksualsystem dannede frøplanter 23 klasser, mens den 24. klasse (Cryptogamia) omfattede alle planter uden blomster og frø. Frøplanter inddeles i to hovedgrupper: nøgenfrøede og dækfrøede.

Nøgenfrøede

De nøgenfrøede omfatter i nutiden kun ca. 600 arter, men var en mere artsrig gruppe i tidligere geologiske perioder. Deres frøanlæg respektive frø sidder frit eksponerede på frøskæl. Nøgenfrøede er vedplanter med enkønnede blomster uden bloster, og pollen spredes med vinden. Til de nøgenfrøede hører nåletræer, koglepalmer og en del mindre grupper.

Dækfrøede

De dækfrøede omfatter ca. 320.000 arter (måske 400.000) og dominerer næsten alle nutidens vegetationstyper. Deres vigtigste fælles kendetegn er, at frøene dannes i en frugtknude, der udvikles til en frugt. De dækfrøede planter inddeles i to hovedgrupper, de enkimbladede (liljer, græsser, orkidéer mv.) og de tokimbladede.

Annonce

Frøet

Frøet er et formerings- og spredningsorgan. Det indeholder en ung plante i hvilestadium, kim, samt oftest også næringsvæv, frøhvide, og er omgivet af en frøskal. Blomsten er et specialiseret skud, der indeholder de hunlige og hanlige organer og oftest også sterile blade, et bloster, der kan have betydning for fx insektbestøvningen.

Ligesom svampe og de lavere planter (alger, mosser og karsporeplanter) har frøplanter i deres livscyklus et generationsskifte mellem en kønsløs generation, sporofytten, og en kønnet generation, gametofytten. Sporofytten er den helt dominerende; den er oftest grøn og autotrof (dvs. opbygger organisk stof vha. lysenergi), mens gametofytten er mikroskopisk og lever som parasit på sporofytten. Denne form for generationsskifte kan betragtes som en videreudvikling af det, man finder hos de såkaldte heterospore karsporeplanter, hvor der dannes to slags sporer, store hunlige makrosporer og små hanlige mikrosporer, der giver ophav til henholdsvis hunlige og hanlige gametofytter.

Evolution

De første frøplanter optrådte allerede i begyndelsen af Karbon for ca. 360 mio. år siden. De dækfrøede er sandsynligvis opstået fra en gruppe af nøgenfrøede i begyndelsen af Kridt for ca. 130 mio. år siden; de udvikledes derefter hurtigt og blev den dominerende plantegruppe allerede tidligt i perioden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid: frøplanter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80470