Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

biosystematik

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Redaktionen

biosystematik, studiet af plante- og dyreverdenens inddeling i systematiske enheder (taxa) af forskellig rang (arter, slægter, familier etc.).

Ofte bruges termen i mere snæver forstand om en retning inden for biologisk systematik, hvor man benytter eksperimentelle metoder, især krydsningsforsøg, til at belyse evolution og slægtskabsforhold inden for en gruppe af arter. Tydeligt forskellige arter er oftest adskilt af sterilitetsbarrierer, dvs. krydsning er ikke mulig, eller afkommet bliver sterilt, mens nært beslægtede arter undertiden kan krydses (se art). Hybridens fertilitet eller frugtbarhed, hos planter ofte målt som procentdelen af veludviklet pollen, kan tages som udtryk for graden af slægtskab mellem forældrearterne. Se systematik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid: biosystematik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47435