Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

strandært

Oprindelig forfatter IvN Seneste forfatter Redaktionen

strandært, Lathyrus japonicus, plante i slægten fladbælg i ærteblomstfamilien. Det er en flerårig urt med 20-40 cm lang, nedliggende stængel, blågrønne blade og røde, sjældnere hvide blomster i klaser. Den inddeles i to underarter, strandfladbælg (Lathyrus japonicus ssp. maritimus), der i Danmark findes hist og her på sand- og grusstrande ved de indre farvande og kun sjældent i Vestjylland, og klitfladbælg (L. japonicus ssp. acutifolius), der bl.a. har tyndere stængel og forekommer hist og her i klitter i Vest- og Nordjylland og ved Limfjorden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ivan Nielsen: strandært i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165688