Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

johannesbrød

Oprindelig forfatter MMHK Seneste forfatter Redaktionen

johannesbrød, de 10-20 cm lange, kødfulde og mørkebrune bælge fra johannesbrødtræet, Ceratonia siliqua, et stedsegrønt, op til 15 m højt træ i ærteblomstfamilien. Det stammer muligvis fra Oman og dyrkes især i Middelhavsområdet med Spanien som den største producent.

Johannesbrød indeholder op til 50 % sukker og spises friske og tørrede eller bruges som foder. De store frø blev tidl. anvendt som kaffeerstatning og som vægtenhed (carat). Johannesbrødkernemel anvendes i levnedsmiddelindustrien som stabilisator og fortykningsmiddel (E 410).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michel Mehlby Holst Kristensen: johannesbrød i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101661