Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

indigo

Oprindelige forfattere JMoe, KL og MChr Seneste forfatter Redaktionen

indigo, Indigofera, planteslægt med over 750 arter i ærteblomstfamilien. Slægten er udbredt i alle tropeegne, dog særlig rigt repræsenteret i tropisk Afrika. Slægten består af urter, buske og små træer. Blade og stængler er forsynet med karakteristiske 2-grenede hår. Blomsterne kan være hvide, røde, violette eller gullige. Nogle arter dyrkes som grøntfoderplanter, og af arten I. pentaphylla fra Indien benyttes bladene som en komponent i karry. Flere arter anvendes som prydplanter.

Ordet kommer via portugigisk fra latin indicum 'indisk'.

Farvestoffet indigo

Indigo er også navnet på et blåt farvestof til tekstilfarvning, som tilhører gruppen af såkaldte kypefarvestoffer. Indigo har været anvendt i flere tusinde år, i Indien fra i hvert fald 600 f.Kr. Oprindelig blev det udvundet af flere arter af indigoplanter, bl.a. Indigofera tinctoria, men i 1869 lykkedes det A. von Baeyer at gennemføre en syntese af indigo, og i dag er syntetisk fremstillet indigo fuldstændig dominerende. Ved farvning skal det vanduopløselige indigo først reduceres til indigohvidt, der er farveløst. Materialet, der skal farves, dyppes i en vandig opløsning af indigohvidt; ved tilsætning af et oxidationsmiddel eller ved kontakt med luftens ilt oxideres indigohvidt til indigo, og farven træder frem igen. Indigo har relativt lav lys- og vaskeægthed og er især velegnet til farvning af bomuld og andre cellulosefibre (fx viskose). Det anvendes i dag næsten kun til farvning af denim. Se også farvestoffer og tekstilfarvning.

Indigo blev tidligere anvendt som pigment i kunstnerfarver, både i olie og i vandigt medium. Det er brugt i Østens malerkunst og i fx europæisk staffelimaleri i 1600-t. Indigo, der er det mest stabile naturlige organiske pigment, man kender, ligner i farvetone meget berlinerblåt, som afløste indigo i løbet af 1700-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Moestrup, Kai Larsen, Mads Chr. Christensen: indigo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97287