Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ært

Oprindelige forfattere Boyh og MMHK Seneste forfatter Redaktionen

Ært. Markærter høstes med mejetærsker, når de er modne. De tørrede, flækkede ærter bruges bl.a. til gule ærter, mens hele bælge med frø kan anvendes til foder. Den væsentligste produktion af markærter i Danmark anvendes til nødhjælp. Dyrkningsarealet er i Danmark på ca. 5900 ha (2011).

Ært. Markærter høstes med mejetærsker, når de er modne. De tørrede, flækkede ærter bruges bl.a. til gule ærter, mens hele bælge med frø kan anvendes til foder. Den væsentligste produktion af markærter i Danmark anvendes til nødhjælp. Dyrkningsarealet er i Danmark på ca. 5900 ha (2011).

ært, Pisum, slægt med fem arter i ærteblomstfamilien. Det er enårige urter med trind stængel og blade med småbladslignende fodflige (akselblade), 1-3 par småblade og klatretråd. De hvide eller lysviolette til purpurfarvede blomster er enlige eller sidder samlet i fåblomstrede klaser i bladhjørnerne. Blomstens vinger er sammenvokset med kølen i hele deres længde, og ni af de ti støvtråde er samlet i et skråt afskåret støvtrådsrør. Frugten er en bælg.

Alm. ært (Pisum sativum) er en op til 3,5 m høj, klatrende, glat plante, der dyrkes for de spiselige, hvidgule, grå, grønne eller brunlige frø, ærter. Det er en 8000-9000 år gammel kulturplante, der formentlig er udviklet fra P. humile, som er udbredt fra Middelhavsområdet til Iran. I Danmark har den muligvis været dyrket fra bronzealderen, og den er nævnt i urtebøger siden 1400-t.

Blandt de mange varieteter af alm. ært kan nævnes sukkerært med søde, spiselige bælge og markært, hvis modne frugter anvendes til dyrefoder (se også bælgsæd), og haveært, hvis umodne, grønne frø bliver brugt til grønærter. Se også ærteblomstfamilien.

Annonce

Høst af grønne ærter.

Høst af grønne ærter.

Gastronomi

Tørrede, modne ærter har siden oldtiden været et vigtigt, proteinrigt fødemiddel i Danmark og Nordtyskland. I dag bruges retten gule ærter stadig, ligesom ærtepuré er en del af tysk køkken. Til frisk forbrug høstes ærterne umodne, og disse grønærter har været skattede i det finere køkken siden 1500-t.s slutning. Grønærter fik et folkeligt gennembrud i 1800-t. og var som havens første friske grøntsag yndet i egnsretter som mælkeærter. Normalt anvendes kun frøene, men såvel bælge som frø spises hos sukkerærter, der blev almindelige i Danmark i 1980'erne.

Ærter spises rå, de koges og serveres med smør, sauteres med salat og små løg, med bacon og med gulerødder, de pureres og anvendes i supper, ligesom de indgår i sammenkogte retter og salater. Sukkerærter anvendes især rå og lynstegte.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else-Marie Boyhus, Michel Mehlby Holst Kristensen: ært i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184652