Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carlsberg Laboratorium

Oprindelig forfatter NOKj Seneste forfatter Redaktionen

På Carlsberg Laboratorium foregår en intensiv grundforskning vedrørende byg og gær. For at forstå processerne i organismerne er det nødvendigt at isolere individuelle komponenter og karakterisere dem mht. struktur og funktion. Her ses den rumlige struktur af et skumdannende protein oprenset fra bygkerner. Rækkefølgen af aminosyrer i molekylet blev bestemt ved hjælp af aminosyresekventering og den rumlige struktur ved hjælp af NMR-spektroskopi (kernemagnetisk resonans spektroskopi). Proteinet hører til de lipidtransporterende proteiner (LTP). Det har vist sig, at LTP i modificeret form er af betydning for skumstabiliteten i øl.

Carlsberg Laboratorium, oprettet i 1875 af brygger J.C. Jacobsen som et forskningslaboratorium tilknyttet Carlsberg Bryggeriet. Carlsbergfondet, som blev stiftet i 1876, fik til opgave at forestå driften af laboratoriet.

I 1972 oprettede Carlsberg Bryggerierne Carlsberg Forskningscenter, i hvilket Carlsberg Laboratorium nu indgår som en selvstændig enhed.

Forskningen ved Carlsberg Laboratorium har siden begyndelsen omfattet såvel grundforskning som forskning af betydning for ølbrygning (især vedr. gær og byg). Som noget enestående i verden skal alle forskningsresultater efter ønske fra J.C. Jacobsen frit stilles til rådighed for alle.

Annonce

Laboratoriet har haft en række betydningsfulde forskere som ledere, således ved kemisk afdeling Johan Kjeldahl (1876-1900), S.P.L. Sørensen (1901-38), K. Linderstrøm-Lang (1938-59), Martin Ottesen (1959-87) og Klaus Bock (1988-); ved fysiologisk afdeling Emil Chr. Hansen (1879-1909), Johs. Schmidt (1909-33), Øjvind Winge (1933-56), Heinz Holter (1956-74) og Dieter von Wettstein (1975); og ved gærgenetisk afdeling Morten Kielland-Brandt (1987-2008).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Ole Kjeldgaard: Carlsberg Laboratorium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54500