Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kunstigt liv

Oprindelig forfatter CEmm Seneste forfatter Redaktionen

kunstigt liv, menneskeskabte systemer, som enten ligner biologiske organismer, eller som ud fra bestemte kriterier for liv kan kaldes levende. I lighed med kunstig intelligens er kunstigt liv også navnet på et tværfagligt forskningsfelt (kaldet a-life, artificial life eller AL), hvor man opnår ny indsigt i biologiske processer og komplekse systemer ved at eftergøre dem kunstigt.

Kunstig konstruktion af biologiske fænomener kendes også fra bioteknologi (fx transgene organismer med indsatte gener fra en anden art) og lægevidenskab (fx erstatning af et skadet organ med et syntetisk), men her er udgangspunktet allerede eksisterende organismer. Betegnelsen kunstigt liv bruges primært om konstruktion af syntetisk liv helt fra bunden og evt. i helt andre medier end den organiske kulstofkemi, som er grundlaget for almindeligt biologisk liv (se carbon).

Der hersker uenighed om, hvorvidt det i praksis og i princippet er muligt at realisere ægte liv kunstigt i modsætning til blot at efterligne liv. En form for efterligning, simulering, sker i brugen af beregningsmæssige modeller, som for forskeren repræsenterer bestemte aspekter af et biologisk system, fx en computermodel af fiskebestandenes størrelse i Nordsøen. En sådan model og dens matematiske elementer har selvfølgelig intet selvstændigt liv. Men for andre typer computermodeller har dataloger fremhævet, at elementerne (delprogrammer) i deres uforudsigelige adfærd minder om selvstændige organismer (se liv).

Annonce

En af de idéer, der førte til forskning i kunstigt liv, var, at den klassiske biologi hidtil kun havde studeret "liv, som vi kender det", dvs. det liv, som er udviklet her på Jorden (og som har en ganske ensartet biokemi, hvad angår de basale mekanismer), mens en universel eller almen biologi måtte studere liv i alle sine mulige former, "liv som det kunne være", hvad enten man talte om liv andre steder i Universet, kunstige udgaver af liv i computeren eller specielt designede robotter. Selvom biologien har celle- og evolutionsteori som generelle teorier, forklarer de ikke, hvilke livsformer der er mulige hhv. umulige. Vi ved fx ikke, om alt liv må baseres på et særligt kodningsmæssigt forhold mellem DNA og protein, udtrykt ved den genetiske kode. Det er sandsynligt, at kodens nøjagtige udseende er fastlagt af tilfældige historiske omstændigheder, og det er muligt, at andre molekyler end DNA kan fungere som arvemateriale for liv andre steder i Universet. Vanskeligere er det at forestille sig liv uden arvemateriale og en karakteristisk genotype/fænotype-dualitet.

Kunstigt liv har en idéhistorie med rødder i 1700-t.s fascination af automatdyr (fx Jacques de Vaucansons berømte mekaniske and fra 1735) og med inspiration fra både science fiction og videnskaber som biologi, kybernetik og datalogi; især må nævnes matematikeren John von Neumanns teori om selvreproducerende cellulære automater fra 1949. Den første konference for kunstigt liv fandt sted i 1987 på initiativ af datalogen Christopher Gale Langton (f. 1948), USA. Forskningen i kunstigt liv har i dag egne konferencer og tidsskrifter, men er nært forbundet med discipliner som teoretisk biologi, komplekse systemer og kognitions- og robotforskning og foregår bl.a. på institutter for datalogi, kunstig intelligens, biologi, fysik og matematik. Kunstigt liv har tre former:

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Emmeche: kunstigt liv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112265