• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wangari Maathai

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18595/=ud_a_500001630.mp3?revision=1

Wangari Maathai, 1.4.1940-25.9.2011, kenyansk dyrlæge og miljøaktivist, 1971-2002 professor i veterinærvidenskab ved Nairobis universitet; medlem af det kenyanske parlament fra 2002, og 2003-05 tilknyttet Kenyas Ministerium for Miljø og Naturresurser. Hun stod i 1970'erne i spidsen for græsrodsbevægelsers kamp mod erosion gennem udplantningen af træer, The Green Belt Movement, og under Arap Mois styre var hun aktiv forkæmper for frie valg og fri partidannelse, hvilket indbragte hende flere fængselsdomme. Hun modtog i 2004 Nobels Fredspris for sin kamp mod undertrykkelse og for ligeret mellem kønnene.

Wangari Maathai vakte opsigt ved sin konspirationsteori angående aids-epidemien, som hun mente skyldes et kunstigt skabt virus fra et vestligt laboratorium, som med overlæg er blevet sluppet løs i Afrika.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: Wangari Maathai i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120017