Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

proteinsyntese

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

proteinsyntese, dannelse af proteiner i cellen ud fra den genetiske kode i arvematerialet DNA og vha. proteinsyntetiserende molekyler (primært proteiner og RNA).

Rækkefølgen af baser i DNA i det enkelte gen indeholder opskriften på ét bestemt protein. Genet kopieres først til et molekyle (budbringer-RNA, mRNA), der passerer fra cellekernen ud i den omgivende cellevæske, hvor det styrer dannelsen af proteinet vha. ribosomerne, så de forskellige aminosyrer, båret på tRNA, sættes sammen i den rækkefølge, som den genetiske kode foreskriver.

Proteindannelsens hastighed reguleres bl.a. af komplicerede mekanismer, som tænder og slukker for aflæsningen af genet. Det dannede protein kan evt. videre omdannes af enzymer, så det får sin endelige form og funktion.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: proteinsyntese i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=146030