Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

human genom-projektet

Oprindelige forfattere HNie, NOKj og UfRas Seneste forfatter Redaktionen

human genom-projektet, internationalt forskningssamarbejde med det formål at kortlægge menneskets arveegenskaber i detaljer og bestemme rækkefølgen af de lidt over 3 mia. basepar (nukleotidpar), som rummes i menneskets DNA. Projektet begyndte i 1990 og koordineredes af den internationale forskningsorganisation HUGO (Human Genome Organisation), der blev oprettet i 1988, og som har over 1000 forskere fra 50 lande som medlemmer og har kontorer i Europa, Japan og USA.

1. led af ordet human genom-projekt kommer af lat. humanus 'vedr. mennesker' og genom.

Den primære opgave, sekventeringen af det humane genom, blev fuldført omkring 2001 bortset fra nogle særlig komplicerede områder i genomet. I oktober 2004 blev en næsten fuldstændig DNA-sekvens (over 99 % af eukromatin-DNA’et) for menneskets arvemasse offentliggjort. Det samlede antal proteinkodende gener blev i 2007 opgjort til ca. 20.500. Heraf vurderes omkring halvdelen at kode for flere forskellige isoformer af det pågældende protein takket være alternativ splejsning af mRNA'ets forstadium, det primære transkript præ-m-RNA. Det stod også klart, at det humane genom indeholder et meget stort antal gener, der koder for funktionelle RNA-molekyler, og at det meste af genomet transkriberes til RNA, hvorfor selve begrebet "gen" er til fornyet debat

Store datamængder, der er fremkommet under det humane genom-projekt, er gjort tilgængelige i offentlige databaser (se DNA-sekventering). Forskningsorganisationen HUGO arbejder i dag med et bredere sigte, som bl.a. omfatter samspillet mellem det humane genom og patogener samt variationen i det humane genom og dennes relation til miljøfaktorer.

Annonce

Den systematiske kortlægning af menneskets arveegenskaber og de øgede muligheder for at analysere disse hos det enkelte menneske har medført en diskussion af de etiske aspekter ved denne nye viden samtidig med en debat om, hvem der må få adgang til at benytte disse informationer. Ligeledes debatteres medicinalindustriens ønsker om at tage patent på oplysninger om nukleotidsekvensen af menneskets gener. Se også bioret, genbank og genteknologi.

The Human Genome Organisation

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Nielsen, Niels Ole Kjeldgaard, Uffe Rasmussen: human genom-projektet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93722