Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Ole Kjeldgaard

Oprindelige forfattere JøMad og NEng Seneste forfatter Redaktionen

Niels Ole Kjeldgaard, 1926-2006, dansk biokemiker og molekylærbiolog, mag.scient. i biokemi 1951 og dr.phil. med afhandlingen Dynamics of Bacterial Growth (1963). Niels Ole Kjeldgaard var professor ved Aarhus Universitet 1967-93 ved Institut for Molekylær Biologi efter at have været afdelingsleder 1958-67 ved Mikrobiologisk Institut, Københavns Universitet.

1960'ernes opbygning af en dansk forskningstradition inden for molekylærbiologi blev bl.a. personificeret af Niels Ole Kjeldgaard ved hans studier af funktionen af DNA og RNA, herunder dannelsen af ribosomer hos bakterier. Senest undersøgte han den rolle, visse former for retrovirus har ved fremkaldelse af kræft hos mus. Han var generalsekretær for European Molecular Biology Organization (EMBO) 1974-80 og blev medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 1971.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen, Nils Engelbrecht: Niels Ole Kjeldgaard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106751