Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marja Jäättelä

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

Marja Jäättelä. Foto fra 2012.

Marja Jäättelä. Foto fra 2012.

Marja Jäättelä, f. 1963, finskfødt dansk molekylærbiolog, der blev uddannet som læge ved Helsinki Universitet i 1989 og året efter forsvarede sin disputats om cytotoksiske og regulatoriske virkninger af tumornekrosefaktorer ved samme universitet. Hendes forskningsområde er programmeret celledød (apoptose).

Fra 2003 har hun været professor i kræftbiologi ved Københavns Universitet, fra 2012 adjungeret professor i cancerbiologi. Hun leder desuden en forskergruppe ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Marja Jäättelä modtog Novo Nordisk Prisen i 2007. I 2013 blev hun tildelt et Advanced Grant på 18 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til forskning i kræftcellers sårbarhed.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: Marja Jäättelä i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=210977