Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Caenorhabditis elegans

Oprindelige forfattere JøMad og NOKj Seneste forfatter Redaktionen

Caenorhabditis elegans, ca. 1 mm lang, fritlevende rundorm, der anvendes som modelorganisme i bl.a. genetik og molekylærbiologi. Rundormen er enten han eller hermafrodit og er opbygget af et bestemt antal celler, som for den kønsmodne rundorm er 959 legemsceller og ca. 2000 kønsceller. Som hos andre organismer følger udviklingen af cellerne fra det befrugtede æg til den fuldt udviklede organisme et ganske bestemt mønster, som for rundormens vedkommende er blevet kortlagt for hver eneste celle.

I 1998 blev dens samlede arvemasse (genom) offentliggjort som den første komplette analyse af et flercellet dyr. Den viste sig at omfatte lidt over 19.000 gener (anslået) fordelt på de ca. 97 mio. basepar.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen, Niels Ole Kjeldgaard: Caenorhabditis elegans i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53425