Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

urinsyre

Oprindelig forfatter NiGr Seneste forfatter Redaktionen

urinsyre, 2,6,8-trihydroxypurin, C5H4N4O3, farveløst krystallinsk stof, der er det vigtigste slutprodukt ved nedbrydning af proteiner hos fugle og krybdyr. Urinsyre udskilles med urinen, hvorfor guano hovedsagelig består af dette.

Mennesket danner urinsyre hovedsageligt ved nedbrydning af DNA og RNA og udskiller 0,5-2 g/døgn. Urinsyres opløselighed falder med faldende pH. Når urinen er sur, kan urinsyre derfor fælde ud i urinen eller urinvejene, se urinvejssten. Ved nedsat udskillelse af urinsyre, fx nedsat nyrefunktion, eller ved forhøjet produktion af urinsyre kan koncentrationen i plasma blive så høj, at natriumsaltet af urinsyre udfældes i bindevæv og led, se podagra.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Grunnet: urinsyre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177449