Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pyruvat

Oprindelig forfatter NiGr Seneste forfatter Redaktionen

pyruvat, salt af pyrodruesyre. Pyruvat er en central intermediær forbindelse i kulhydrat- og aminosyrestofskiftet. Det dannes fra glukose eller glykogen ved glykolyse samt fra laktat og aminosyrer ved hhv. oxidation og transaminering. Pyruvat forbruges ved oxidation til acetylcoA, der kan omsættes videre i citronsyrecyklus eller til fedtsyrer.

Ordet pyruvat kommer af pyro- og latin uva 'drue' og -at.

Laktat dannet ved glykolyse i fx røde blodlegemer og muskelvæv samt alanin fra muskelvæv indgår via pyruvat i leverens glukoneogenese.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Grunnet: pyruvat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147462