Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

osteocalcin

Oprindelig forfatter NiGr Seneste forfatter Redaktionen

osteocalcin, lille protein, der formentlig har betydning for knoglevævs struktur. Det dannes af osteoblaster (knogledannende celler) og afgives til knoglematrix, hvor det bindes til hydroxyapatit. Dannelsen er afhængig af K-vitamin og stimuleres af D-vitamin.

Ordet osteocalcin kommer af græsk osteon 'ben, knogle' og afledn. af calcium.

Mængden af osteocalcin i blodet bruges som indikator for knogleomsætningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Grunnet: osteocalcin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=136849