Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nukleinsyrer

Oprindelig forfatter JKje Seneste forfatter Redaktionen

nukleinsyrer, molekyler sammensat af nukleotider. Består kæden af deoxyribonukleotider, er nukleinsyren deoxyribonukleinsyre, DNA, mens en kæde af ribonukleotider er ribonukleinsyre, RNA. På trods af meget stor lighed i opbygningen af disse molekyler er deres kemiske egenskaber og anvendelsesformål i cellen meget forskellige.

1. led i ordet nukleinsyre kommer af latin nucleus 'kerne' og -in.

DNA er et meget stabilt molekyle, som udgør cellens arvemasse. RNA er mere ustabilt; det fungerer dels som formidler af den genetiske kode fra DNA til protein, dels som bestanddel af en række vigtige nukleoproteiner i cellen.

I nogle former for virus er arvematerialet RNA. Det gælder bl.a. retrovirus, som er den gruppe af virus, hvor hiv-1 og hiv-2, der forårsager aids, hører til.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Kjems: nukleinsyrer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133349