Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nervevækstfaktor

Oprindelig forfatter JFRe Seneste forfatter Redaktionen

nervevækstfaktor, Nerve Growth Factor, NFG, lille protein, der er bygget op af to korte kæder. NGF er den første vækstfaktor (se vækstfaktorer), der blev fundet og siden identificeret. Den regulerer overlevelse og udbredelse af sensoriske og sympatiske nerver. NGF udskilles fra nervernes målceller, som er glatte muskelceller og kirtelceller. Målcellerne regulerer på denne måde selv deres egen nerveforsyning. Kun nerveceller, hvis cellevæg er udstyret med de specielle NGF-receptorer (modtagemolekyler), reguleres af NGF.

NGF tilhører en større gruppe beslægtede nervevækstfaktorer (neurotrofiner), der på samme måde regulerer store dele af hvirveldyrs nervesystem. NGF blev opdaget i 1940'erne af den italienske læge og biolog Rita Levi-Montalcini, der i 1986 fik nobelprisen i fysiologi/medicin for dette sammen med sin elev Stanley Cohen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens F. Rehfeld: nervevækstfaktor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131121