Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mikroglobulin

Oprindelig forfatter STho Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/19780/=ud_a_232861.mp3?revision=1

mikroglobulin, fællesbetegnelse for to lavmolekylære proteiner, α1- og β2-mikroglobulin. β2-mikroglobulin indgår i kroppens forsvarssystem, immunsystemet, og har i sig selv en struktur, der minder om antistoffer (immunglobuliner). Desuden udgør det en del af vævstypeantigenet klasse 1 MHC (Major Histocombatibility Complex, se immunologi), som findes på overfladen af næsten alle celler. α1-mikroglobulin forekommer i blodplasma dels frit, dels bundet til immunglobulin IgA. Dets funktion er ukendt.

Frit α1-mikroglobulin udskilles i urinen i øgede mængder ved visse nyresygdomme, hvilket kan udnyttes diagnostisk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sixtus Thorsen: mikroglobulin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125401