Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

melanin

Oprindelig forfatter NiGr Seneste forfatter Redaktionen

melanin, mørkfarvet pigment, der findes i hud, hår, øjne og i en af hjernens regioner (substantia nigra), og som giver farver fra mørkegul over brun til sort. Melanin koncentreres i særlige celler (bl.a. melanocytter) i huden, i øjets regnbue- og nethinde og i substantia nigra. Processen stimuleres af et hypofysehormon, det melanocytstimulerende hormon.

Ordet melanin kommer af græsk melas 'sort', gen. melanos, og -in).

Manglende evne til at danne melanin bevirker albinisme. Melanin dannes ved oxidation af aminosyren tyrosin til dopaquinon, hvorefter dopaquinon polymeriserer til pigmentet. Se også farve (i dyreverdenen).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Grunnet: melanin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123803