Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mannose

Oprindelige forfattere JFRe og NiGr Seneste forfatter Redaktionen

mannose, kulhydrat (hexose), der adskiller sig fra glukose ved placeringen af hydroxygruppen ved kulstofatom nr. 2. D-mannose og derivater heraf, fx N-acetylmannosamin, indgår i glykoproteiner. Mannose indbygges heri via mannose-1-fosfat, der kan dannes fra glukose. N-acetylmannosamin dannet fra N-acetylglukosamin er udgangsstof for dannelsen af N-acetylneuraminsyre og andre sialater.

Ordet mannose kommer af manna og -ose.

Mannose-6-fosfat anvendes i alle celler som adressemærkat på de nydannede enzymer, der skal transporteres til cellernes "mavesække", lysosomerne. Her nedbryder enzymerne proteiner, fedt, kulhydrater mv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens F. Rehfeld, Niels Grunnet: mannose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121684