Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

malater

Oprindelige forfattere NiGr og PMBo Seneste forfatter Redaktionen

malater, salte og estere af æblesyre. Den naturligt forekommende form er L-malat, der findes i stor mængde i æbler, bær mv. L-malat findes i øvrigt i alle celler med mitokondrier, hvor den er intermediær i citronsyrecyklus. L-malat kan endvidere omdannes til pyruvat og kuldioxid, hvorved NADP+ reduceres til NADPH, der er reduktant ved fx syntesen af fedtsyrer.

Annonce

Ordet malat kommer af latin malum 'æble' og -at.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Grunnet, Per Mølgaard Boll: malater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121045