Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kreatinkinase

Oprindelig forfatter ChBr Seneste forfatter Redaktionen

kreatinkinase, enzym, der findes i muskelceller, hvor det katalyserer omdannelsen af kreatinfosfat og ADP til kreatin og ATP; det dannede ATP leverer bl.a. energi til muskelkontraktionen. Ved nedbrydning af muskelvæv frigøres kreatinkinase til blodet, hvor dets koncentration kan måles. Denne kan være let forhøjet over normalværdien efter fx sportsudøvelse og kraftigt forhøjet ved unormal muskeldestruktion, fx ved kvæstelser og muskelsvindsygdomme.

2. led i ordet kreatinkinase er kinase.

I hjertemuskelceller findes en speciel type kreatinkinase; stiger blodets indhold heraf, kan der være tale om en blodprop i hjertet, der har medført, at en del af hjertemusklen har mistet sin blodforsyning og dør, hvorefter enzymet lækker fra de ødelagte muskelceller.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Brandt: kreatinkinase i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110806