Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

klinisk biokemi

Oprindelig forfatter JFRe Seneste forfatter Redaktionen

klinisk biokemi, lægevidenskabeligt speciale, der blev indført i det danske sundheds- og sygehusvæsen i 1950'erne. Specialafdelingerne hed først centrallaboratorier, siden klinisk-kemiske og fra 1990'erne klinisk-biokemiske afdelinger. Sådanne findes på alle landets sygehuse.

Klinisk biokemi beskæftiger sig med måling af stoffer i blod, vævsekstrakter og andre vævsvæsker med henblik på optimal diagnostik af sygdomme og kontrol af sygdomsbehandling. Analyserne på blod, vævsekstrakter og urin udføres i stort omfang maskinelt (se analyseautomater).

Klinisk biokemi beskæftiger læger, biokemikere, kemiingeniører og bioanalytikere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens F. Rehfeld: klinisk biokemi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107114