Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kinaser

Oprindelig forfatter BQui Seneste forfatter Redaktionen

kinaser, gruppe af enzymer, som katalyserer overførsel af en fosforylgruppe fra det energibærende molekyle ATP til et substrat; processen kaldes fosforylering. Fx katalyserer enzymet hexokinase reaktionen: glukose + ATP → glukose-6-fosfat + ADP.

Ordet kinase kommer af græsk kinein 'bevæge' og -ase.

Kinasereaktioner indgår ofte i begyndelsen af en stofskiftevej, hvor substratet (fx glukose i det nævnte eksempel) aktiveres ved at blive fosforyleret og derved muliggør den efterfølgende nedbrydning/forbrænding. Kinasereaktioner kan også bidrage til fosforylering af andre enzymer (såkaldt covalent modifikation) som et led i reguleringen af disses aktivitet; sådanne kinaser kaldes proteinkinaser.

Kinaser hører til enzymklassen transferaser. Se også enzymer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Quistorff: kinaser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106284