Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

katalytiske antistoffer

Oprindelig forfatter BWSig Seneste forfatter Redaktionen

katalytiske antistoffer, abzymer, antistoffer med katalytisk virkning (som enzymer), dvs. som fremmer en kemisk reaktion.

Katalytisk antistof kan fremstilles som monoklonalt antistof mod et syntetisk antigen, der har en strukturel lighed med overgangstilstanden under en kemisk reaktion. Det katalytiske antistof er dermed i stand til at binde overgangstilstanden og stabilisere denne, hvorved den kemiske reaktion forløber hurtigere.

Med katalytiske antistoffer er det muligt at fremstille kunstige enzymer, der fremmer kemiske reaktioner, der ikke forekommer naturligt i cellen.

Annonce

Se også antistoffer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent W. Sigurskjold: katalytiske antistoffer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104836