• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

interferoner

Oprindelige forfattere JZeuog KBen Seneste forfatter Redaktionen

interferoner, gruppe af forskellige proteiner, der virker som signalstoffer mellem celler, og som forøger kroppens modstandsdygtighed mod virusinfektioner.

Ordet interferon kommer af interfer(ens) og -on.

Nogle, såkaldte type 1-interferoner, produceres under virusinfektioner af næsten alle celletyper (interferon-alpha) eller af fibroblaster (interferon-beta). De inducerer produktion af virushæmmende stoffer, både i de virusinficerede celler og i naboceller, hvorved type 1-interferoner begrænser virusinfektioner og til en hvis grad forhindrer nye virusinfektioner. Disse interferoner udgør derfor et vigtigt og hurtigt virkende forsvar mod virusinfektioner.

Type 2-interferon, interferon-gamma, dannes af særlige hvide blodlegemer (T-lymfocytter og naturlige dræberceller) som en konsekvens af immunsystemets reaktion på infektion med både virus og bakterier. Type 2-interferon har derved en bredere virkning ved at kunne stimulere dele af immunforsvaret, se immunologi (immunsystemet).

Annonce

Interferon-alpha har fundet anvendelse ved behandling af virusinfektioner, fx ved kronisk leverbetændelse og genitalvorter, og af kræftsygdomme, fx hårcelleleukæmi, modermærkekræft og visse hormonproducerende tumorer. Interferon-beta anvendes til behandling af dissemineret sklerose, og interferon-gamma benyttes til behandling af sygdomme med defekt fagocytfunktion. Se også cytokiner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Zeuthen, Klaus Bendtzen: interferoner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98539