• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

glukose

Oprindelig forfatter NKru Seneste forfatter HaAn

glukose, druesukker, dekstrose, kulhydrat (monosaccharid) med grundformlen C6H12O6. Glukose er vandopløseligt og er det monosaccharid, der findes i blodet (blodsukker) og optages i cellerne med henblik på:

1) Nedbrydning til kuldioxid og vand eller via glykolysen til laktat (mælkesyre), hvorved der udvindes kemisk energi, som bindes i energitransport-molekylet ATP.
2) Opbygning til glykogen.
3) Opbygning af komplekse saccharider, fx i bindevævets grundsubstans og biologiske membraners glykolipider og glykoproteiner.
4) At indgå i syntesen af aminosyrer, fedtsyrer m.m.

Ordet glukose kommer af fransk glucose, vist en omdannelse af græsk gleukos 'sød vin'.

Glukose dannes i planter ved fotosyntese. Glukose fås fra kosten, og det nydannes i lever og nyrer. I kosten findes som regel kun små mængder fri glukose, fortrinsvis i frugt og honning. Glukose findes mest i form af polysaccharidet stivelse, som af fordøjelsesenzymer spaltes til glukose. Desuden er glukose bestanddel af en række di- og polysaccharider, fx sucrose (rørsukker), laktose (mælkesukker), maltose, cellulose og glykogen. I lever og nyrer dannes glukose ved glukoneogenese fra aminosyrer, glycerol og laktat.

Navnet dekstrose skyldes, at glukose forekommer i D-form, der i vandig opløsning drejer planpolariseret lys til højre (lat. dexter). Se også kulhydrater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Krukow: glukose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84546