Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

glukosamin

Oprindelig forfatter NKru Seneste forfatter Redaktionen

glukosamin, kitosamin, 2-amino-2-deoxyglukose, stof afledt af glukose ved erstatning af OH-gruppen ved kulstofatom nr. 2 med en aminogruppe (-NH2).

Ordet glukosamin kommer af glukose og amin.

Glukosamin og derivater heraf, fx N-acetylglukosamin, indgår som bestanddel af kulhydratholdige proteiner (proteoglykaner), som udgør hovedparten af bindevævs grundsubstans. Glukosamin er også byggesten i bl.a. kitin.

Glukosamintilskud har været anvendt til smertebehandling af patienter med slidgigt. Undersøgelser offentliggjort i 2010 viser imidlertid, at ingen effekt kan påvises ved slidgigt i knæ og/eller hofte, kroniske lændesmerter og slidgigt i ryggen. Dog oplever visse patienter med moderat til svær slidgigt i knæ nogen lindring af smertene ved kombination af glukosamin og chondroitinsulfat.

Annonce

Om glukosamin på Gigtforeningens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Krukow: glukosamin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84545