Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fotorespiration

Oprindelig forfatter BWSig Seneste forfatter Redaktionen

fotorespiration, alternativ reaktion i Calvin-cyklus i planters fotosyntese. Ved fotorespiration indfanges et iltmolekyle af enzymet ribulose-bisfosfat-carboxylase (rubisco) i stedet for et kuldioxidmolekyle (CO2) i den normale cyklus. Dette medfører forbrug af energi (ATP) og tab af et tidligere indfanget kuldioxidmolekyle, hvorfor fotorespirationen spilder en del af den energi, der er indfanget fra sollyset. Dermed virker fotorespiration hæmmende på plantevæksten.

Der forskes intenst i vha. genteknologiske teknikker at modificere ribulose-bisfosfat-carboxylase på en måde, så iltbindingsevnen nedsættes. Herved skulle det være muligt at øge afgrøders udbytter væsentligt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent W. Sigurskjold: fotorespiration i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79038